Jobopslag med hjemmearbejde i stor vækst

Jeg bliver tit spurgt om hvad Corona-krisen vil betyder for jobmarkedet på lang sigt. En af de eneste positive ting ved Corona-krisen er, at arbejdsgiverne har fået øjnene op for muligheden for hjemmearbejde. I vores jobannoncearkiv kan vi se, at der har været en 4-dobling i antallet af jobannoncer, der nævner hjemmearbejde. Det er en af de kraftigste og hurtigste stigninger, vi nogensinde har set. Jeg tvivler på, at de fleste vil begynde at arbejde hjemme permanent. Men der er ingen tvivl om, at arbejdsgiverne er blevet meget mere positive overfor muligheden for at arbejde hjemme noget af tiden, efter at rigtig mange blev tvunget til det i foråret. Det tror jeg vil være en permanent ændring, og det vil være godt både for klimaet og familielivet.
Se grafen fra jobannoncearkivet
Læs artiklen fra Finans.dk