Jobmarkedet er vækket til live

På Jobindex kan vi følge udviklingen på jobmarkedet uge for uge, og vi sender dagligt tal til Nationalbanken, Finansministeriet og Erhvervsministeriet, der bruger tallene til at følge effekten af genoplukningen. Antallet af nye jobannoncer på Jobindex blev halveret i starten af Corona-krisen, og bunden på jobmarkedet blev nået i starten af april. Siden har der været fremgang at spore. Og i maj måned er niveauet nået op på 2/3 af niveauet før Corona-krisen. Men selvom antallet af nye jobannoncer stiger, så er der langt op til niveauet inden Corona-epidemien ramte. Men arbejdsmarkedet lever trods alt stadig. Der er fortsat mange gode job at søge. Så det er bare med at komme i gang med at søge job, der er ingen grund til at vente. For der er ingen der siger, at jobmarkedet bliver bedre efter sommerferien.
Læs rapporten fra Dansk Jobindex

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen