Der er masser af job at søge


Der er masser af job at søge

Udgivet den 15. maj af Kaare Danielsen

På trods af at der er blevet 50.000 flere ledige, så er der faktisk ikke kommet mange flere brugere på Jobindex. Det skyldes naturligvis at 80% af vores brugere er i arbejde, og de går ind på sitet når der er et spændende job, og dem er der blevet lidt færre af. Men under finanskrisen så vi en kraftig stigning i trafikken på Jobindex, og det er ikke sket denne gang.

Det betyder, at antallet af ansøgere til jobbene faktisk ikke er steget. Så der er færre job at vælge imellem, men det er faktisk ikke blevet sværere at få jobbene, end det var før krisen. Så det er nu, man skal søge job. For der bliver nok endnu flere ledige jobsøgende når hjælpepakkerne udløber. Så afhængig af branche er der nok større chance for at få et job nu end senere.

Og der er faktisk stadig masser af job at søge. Alle de offentlige stillinger er stort set upåvirkede af Corona-krisen. Men der er også mange private virksomheder f.eks. indenfor medicinalbranchen og it-branchen, der stadig rekrutterer. Så der er altså ingen undskyldning for ikke at søge en masse job nu. Det bliver sandsynligvis kun sværere at finde et job, hvis man venter.
Se maj måneds nye jobannoncer

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen

Annonce: