Coding Class vinder europæisk pris

Jobindex støtter ikke bare Danmarksindsamlingen og Powerjobsøgerne. Jobindex støtter også forskellige projekter om it-undervisning, for at hjælpe med at sørge for, at den næste generation får de kompetencer, der skal til for at få job i fremtiden. Bl.a. har Jobindex sammen med en række andre store it-virksomheder støttet Coding Class projektet, hvor folkeskoleelever i 6. klasse lærer at programmere. Alt i alt er 7000 folkeskoleelever over hele landet blevet undervist gennem årene. Og i torsdags blev Coding Class projektet hædret som "The best of digital innovation throughout Europe" ved en stor konference i Bruxelles. I dag er det kun nogle få heldige elever, der får chancen, men håbet er at politikerne vil genindføre informatik som fag i folkeskolen, så alle skoleelever får chancen for at lære at programmere.
Se video om Coding Class projektet
Se indslag på BBC om projektet

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen