Interview med KMD's Eva Berneke

Andre medier er nu også begyndt at skrive om KMD's ansættelsespolitik, og Jyllands-Posten er lykkedes med det som Computerworld ikke er lykkedes med, nemlig at få KMD's topchef Eva Berneke til at stille op til et interview:

»Vi kunne se, at vi havde bias i vores rekruttering. Vi havde en tendens til at ansætte for mange, der lignede os selv. Derfor forsøgte vi at arbejde med nogle retningslinjer, som har gjort, at man lige får stillet sig spørgsmålet: Ansætter jeg en, der ligner den, der var der før ham?«, siger Eva Berneke til Finans.dk

Hvorfor skulle ansættelser af personer over 36 år godkendes af enten dig eller økonomidirektøren?
»Vi ville gerne sikre, at der kommer andre øjne på en rekruttering, så det ikke altid er den leder, der rekrutterer, der alene sidder med en ansættelse.«

Men kunne I ikke forudse, at reglerne var en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven?
»Vores retningslinjer var for firkantet sat op. Det er vigtigt for os at kunne ansætte bredt og på tværs af køn, etnicitet, uddannelsesbaggrund, erfaringsbaggrund. Der kan ikke være nogen, der er uenige i, at der er brug for fokus på mangfoldighed, men vi skal ikke være så firkantede, at det går på kant med reglerne.«
Læs hele interviewet på Finans.dk (kræver abonnement)

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen