Powerjobsøgerne åbner i Brøndby

Powerjobsøgerne, som Jobindex er sponsor for og holder Fest For Fyrede sammen med, åbner en ny afdeling i Brøndby. Det sker på mandag den 29. april kl. 9 på Kirkebjerg Allé 90 i Brøndbyvester. Der er gratis adgang, og alle er velkomne, også folk som ikke bor i Brøndby. Formålet er at starte et nyt netværk af jobsøgende, der hjælper hinanden med at komme i arbejde. Vi har planlagt Fest For Fyrede i Brøndby senere på året, så vi har brug for en stor stærk lokalafdeling til at hjælpe med at stå for det praktiske. Så mød op og hør hvad det drejer sig om, og få en masse gode råd om jobsøgning med hjem.
Læs om arrangementet i Brøndby

Husk også at Senior Erhverv holder åbent hus over hele landet i denne uge, hvor alle over 50 år er velkomne. Klik på linket nedenfor, find den nærmeste afdeling og klik derefter på linket til lokalafdelingen for at få oplysninger om adresse og åbningstider.
Find din lokale Senior Erhverv afdeling

Jeg kan varmt anbefale at melde sig ind i Powerjobsøgerne eller Senior Erhverv eller et andet netværk, for det er meget sjovere at søge job sammen med andre end at gøre det helt alene.
Læs mere om jobsøgningsnetværkene

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen