Aprilsnar!
Læs jobannoncen fra Finanstilsynet
Så er der lidt mere spænding over jobopslaget fra Danske Bank, der søger detektiver til at bekæmpe hvidvask og finansiel kriminalitet. Her skal man gå i dialog med kunden og gennemgå transaktionshistorik, men det er nok primært et kontorjob og ikke rigtigt detektivarbejde:
Læs jobannoncen fra Danske Bank
Jobindex har en lang tradition for at lave aprilsnar. Den bedste aprilsnar er stadig den første aprilsnar fra 2009, hvor den lille havfrue skulle til verdensudstillingen i Kina, og vi fortalte at Københavns Turistråd søgte topløse vikarer til erstatning af den lille havfrue.
Læs aprilsnaren om vikarer til den lille havfrue
I 2014 gik det dog galt, da vi fortalte at Zoologisk Have søgte en marketingchef til lancering af en ny kollektion af tasker af girafskind, der skulle hedde Marius. Det resulterede i et vredt opkald fra direktøren for Zoologisk Have, og hans sans for humor var lidt tyndslidt på det tidspunkt, så vi måtte trække aprilsnaren tilbage. Som plaster på såret blev vi sponsorer for girafferne. Så når du besøger Zoo i København kan du se et lille Jobindex skilt til minde om Marius og årets aprilsnar!
Læs aprilsnaren om Marius og Zoologisk Have
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen