Jobindex støtter Danmarksindsamlingen

Danmarksindsamlingen samler i år ind til børn uden hjem. Indsamlingen slutter af med et stort TV-show på DR1 på lørdag. Jobindex har støttet Danmarksindsamlingen siden 2007. I år støtter vi med 91.037 kr. svarende til en krone for hver betalt jobannonce, som vi har håndteret i Jobindex, StepStone og it-jobbank i løbet af 2017. Dertil kommer 170.000 indscannede jobannoncer, så alt i alt har der været 261.000 forskellige jobannoncer på Jobindex i 2017. Og du har været med til at gøre det muligt, for uden jobsøgende som dig ville vi ikke have nogen betalte jobannoncer. Så tusind tak fordi du har været med til at støtte Jobindex, så vi kan støtte andre.
Læs mere om Danmarksindsamlingen

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen