Jobindex igen udsat for falske phishing-mails

En stor gruppe danskere modtog igen i går en falsk mail om et jobtilbud om et job, der så ud til at komme fra Jobindex. Det gør den imidlertid ikke, det er en falsk såkaldt phishing-mail, som ikke kommer fra Jobindex. Mailene bruger Jobindex navn og logo, men er ikke sendt fra vores servere. Mailene er også sendt til en masse personer, der ikke er brugere hos Jobindex. Derfor kan vi ikke gøre noget ved mailene, andet end at advare dig om dem. Der er altså grund til at være skeptisk, når du får en mail om at dit kreditkort er spærret, at du skal have penge tilbage fra Skat, eller at du har fået tilbudt et attraktivt job til 50.000 kr., som du ikke har søgt. Og du må aldrig opgive personnummer, bankkonti eller kreditkortoplysninger, når du sender en jobansøgning, for ingen rigtige arbejdsgivere beder om den slags oplysninger, og de kan misbruges i de forkerte hænder. Held og lykke med jobsøgningen! Venlig hilsen Kaare Danielsen