ATP bør investere mere i danske virksomheder

Vidste du at 75% af din ATP-opsparing er investeret i obligationer, der giver et lavere afkast end inflationen? Det har nogle uheldige konsekvenser, både for din pension og for de virksomheder, som mangler kapital, fordi pensionsselskaberne hellere vil investere i obligationer, ejendomme og vindmøller end i nye højteknologiske virksomheder.

ATP udsendte deres kvartalsregnskab i går. I de første 3 kvartaler har ATP fået et afkast på 25 mia. kr. af investeringsporteføljen svarende til 3% af den samlede formue, hvilket ATP selv kalder for et meget stærkt resultat. Men obligationsporteføljen gav et tab på 20 mia. kr. ATP udbetalte også nogle pensioner, så den samlede formue faldt fra 759 til 758 mia. kr.

Men nutidsværdien af ATP’s forpligtigelser, altså værdien af vores alle sammens fremtidige pensioner, faldt med 18 mia. kr., altså endnu mere end formuen, så derfor er ATP's direktør meget tilfreds med resultatet, selvom formuen faldt.

Kun cirka 0,8 mia. kr. eller 0,1% af den samlede formue er investeret i at skabe nye højteknologiske virksomheder. Og det er alt for lidt, hvis der skal skabes nye danske højteknologiske virksomheder, som vi kan leve af i fremtiden. Og hvis der ikke bliver skabt nye danske virksomheder og arbejdspladser, så vil de penge, som ATP udbetaler til pensionisterne en gang i fremtiden, ikke være så meget værd.
Læs mit debatindlæg i Computerworld
Læs kvartalsmeddelelsen fra ATP

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen