Jobindex tilbyder video-interviews

Jobindex har købt virksomheden Joblicate, der laver video-interviews i forbindelse med jobansættelser. Vi har selv i et års tid brugt video-interviews til de 700 stillinger, som vores egen rekrutteringsafdeling håndterer for kunderne, og vi kan konstatere at både virksomhederne og kandidaterne er glade for det. Derfor har vi købt virksomheden Joblicate, så vi nu har vores egen teknologi til at lave video-interviews. Med tiden er det planen at integrere video med vores andre systemer. Over halvdelen af vores brugerbesøg kommer nemlig fra Smartphones og Tablets, men det er ikke nemt at indtaste en jobansøgning på en Smartphone. Vores løsning i dag er, at man gemmer jobannoncen sammen med sin profil, og så finder jobbet frem og sender en ansøgning, når man kommer til en computer. Men det er ikke en ideel løsning, så vi overvejer derfor, hvordan vi kan lave systemer, så man kan sende jobansøgningen direkte fra sin Smartphone. Vi har ikke løst problemet endnu, men vi er overbeviste om at video er en del af løsningen, og derfor er vi vældig interesserede i video-interviews.
Læs historien om Joblicate i Berlingske Business
Se TV-indslag om videoansøgninger i TV2 Nyhederne

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen