Anonyme jobansøgninger

I går omtalte jeg en undersøgelse der viste, at ansøgere med mellemøstlige navne bliver inviteret til samtale mindre hyppigt end ansøgere med danske navne. Men der er ikke nogen arbejdsgivere, der bevidst forskelsbehandler ansøgere. Det sker mere eller mindre ubevidst på grund af den måde, som vores hjerner fungerer, og fordi arbejdsgiverne ubevidst leder efter en ansøger, der ligner forgængeren i jobbet.

Så hvis forgængeren i jobbet var en 28-årig rødhåret pige fra Fyn, som arbejdsgiveren var glad for, som vil arbejdsgiveren helt ubevidst forsøge at finde en kandidat, der ligner forgængeren, og helst også kan de samme ting som forgængeren. Og så kan det være svært for en mellemøstlig ansøger fra Ishøj at komme til samtale. Arbejdsgiverne overvejer også sjældent at flytte rundt på arbejdsopgaverne, så man kan bruge en ansøger med nogle helt andre kvalifikationer end forgængeren.

Alternativet har en foreslår derfor, at man gennemfører eksperimenter med anonymiserede jobansøgninger på udvalgte statslige institutioner. Forsøgene skal analyseres videnskabeligt, og formålet skal være at indhente erfaringer og se om det gør en forskel i forhold til hvem der ender med at blive ansat i stillingerne.

Hos Jobindex opfordrer vi ikke bare jobansøgerne men også arbejdsgiverne til at udvide deres horisont og søge bredere. Det gælder ikke bare baggrund og uddannelse, men også de kvalifikationer, de søger efter. Vi ser tit det vi kalder "nekrologen over den tidligere medarbejder", hvor man søger en medarbejder, der kan løse præcis de samme arbejdsopgaver som forgængeren. Hvis man flytter rundt på nogle arbejdsopgaver kan man ofte bruge en medarbejder med nogle lidt andre kvalifikationer, og så udvider man søgefeltet, så f.eks. nyuddannede også kan komme i betragtning.
Læs artiklen om anonymiserede jobansøgninger

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen