Kom til Fest For Fyrede i Falkonercenteret

Den 28. oktober holder vi Fest For Fyrede i Falkonercenteret på Frederiksberg, og det bliver sidste gang i denne omgang, for Falkonercenteret skal bygges om. Vi har bl.a. fået Eskild Ebbesen fra Guldfireren og Vild med dans til at fortælle hvordan man bliver en vinder. Der vil også være en masse andre gode foredrag, HR-panel med personalechefer, kursusudstillere, CV-rådgivning, workshops og networking med andre jobsøgere. Det er Powerjobsøgerne, SeniorErhverv og en række andre jobsøgningsnetværk, der står for arrangementet, mens Jobindex er sponsor. Så kom og mød op den 28. oktober til den sidste Fest For Fyrede i Falkonercenteret.
Meld dig til Fest For Fyrede i København
Se TV-indslag og film om Fest For Fyrede

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen