Kom til Fest For Fyrede i København den 28. oktober

Den 28. oktober holder vi Fest For Fyrede i Falkonercenteret på Frederiksberg, og det bliver sidste gang i denne omgang, for Falkonercenteret skal bygges om og lukker i et par år. Men vi slutter med maner, for vi har fået Eskild Ebbesen, kendt fra Guldfireren og Vild med dans, til at fortælle hvordan man bliver en vinder. Der vil som sædvanligt også være en masse udstillere, CV-rådgivning, workshops, gode råd om jobsøgning og networking med andre jobsøere i samme situation som dig. Det er Powerjobsøgerne, SeniorErhverv og en række andre jobsøgningsnetværk, der står for arrangementet, og det er sidste chance for at opleve det, for vi ved ikke hvor og hvornår vi holder det igen.
Meld dig til Fest For Fyrede i København
Se TV-indslag og film om Fest For Fyrede

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen