Lad dig ikke gå på af afslag

Kan man sende afslag på et afslag? Det tror jeg ikke man kan, selvom der var en der prøvede. Jeg tror dog ikke han fik noget ud af det: Læs afslag på et afslag

Det man i stedet kan gøre er at lade være med at lade sig gå på af afslag. Selvom det er ærgerligt, så skal man prøve at lade være med at se det som et nederlag, og man må frem for alt ikke tro, at der er noget galt med en.

De tre hyppigste årsager til afslag er:

  1. Kvalifikationerne matchede ikke
  2. Kemien passede ikke perfekt
  3. Der var en bedre ansøger

Ingen af disse årsager betyder, at der er noget galt med dig. Nogle gange har man ikke lige arbejdet præcis med det, virksomheden søger efter. Andre gange var der bare ikke lige den rigtige kemi med intervieweren. Men det mest almindelige er, at der bare var en anden ansøger, der var en anelse mere kvalificeret. Sådan er det, når der er 100 ansøgere til hver stilling. Men det betyder ikke, at der er noget galt med dig.

Så det bedste råd vi kan give er at blive ved med at søge, og gerne udvide din horisont og søge lidt bredt. Næste gang er du ikke oppe mod den samme ansøger, og vores erfaring siger, at hvis man kommer til samtaler, så får man også før eller siden et job. Læs artiklen "Udvid din horisont"

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen