Jobannonce: Overtandlæge til spændende kombinationsstilling til Vejen Kommunale Tandpleje

Vejen Kommune

Overtandlæge til spændende kombinationsstilling til Vejen Kommunale Tandpleje

Brørup

Synes du, at kombinationen af ledelse og det tandlægefaglige håndværk er spændende? Og synes du, den ledelsesmæssige sparring og høj faglighed er vigtig i hverdagen? Så har du nu muligheden for at blive vores nye overtandlæge.

Som overtandlæge skal du stå i spidsen for den faglige kvalitetssikring og udvikling af en tandpleje med engagerede, dygtige og erfarne medarbejdere og en velfungerende tandreguleringsafdeling, der anvender de nyeste teknologier. Du understøttes og aflastes i ledelsen af en driftsleder, og derfor er det ikke et must, at du har ledelseserfaring.

I 2014 omstrukturerede Vejen Kommune tandplejeområdet, hvor hele kommunens tandpleje er samlet på én adresse i en nybygget og indbydende klinik i Brørup kun 5 minutters kørsel fra motorvejen. Lokalerne er moderne, lyse og velindrettede, og der er 12 units på cariesafdelingen og 5 units på tandreguleringsafdelingen.