Jobannonce: Lagerekspedient til Davidsen i Toftlund

Davidsens Tømmerhandel A/S

Lagerekspedient til Davidsen i Toftlund

Har du flair for god kundeservice, brænder for at give hver eneste kunde en rigtig god serviceoplevelse? Så er du måske den nye kollega vi søger til vores trælastlager i Toftlund.

Som Lagerekspedient hos Davidsen har du kontakt med mange af vores kunder hver dag. Vi har et spændende varesortiment, som bidrager til at gøre din hverdag både afvekslende og interessant.

Dine primære opgaver bliver dels at servicere vores kunder med udlevering fra vores lager, dels at sikre vedligeholdelse af lageret - herunder opfyldning og oprydning, så lageret altid fremstår pænt og præsentabelt.