Jobannonce: Inspirerende automatiktekniker med mod på at blive instruktør - barselsvikar

Syddansk Erhvervsskole

Inspirerende automatiktekniker med mod på at blive instruktør - barselsvikar

Odense

Kunne du efter flere år som f.eks. automatiktekniker tænke dig at bruge dine erfaringer og din faglighed til at prøve noget helt andet? Så læs videre om muligheden for at blive instruktør i skolepraktikken på automatikteknikeruddannelsen!

Robot, teknologi og automatik på Syddansk Erhvervsskole i Odense søger en inspirerende og fagligt erfaren automatiktekniker til barselsvikariat som skolepraktikinstruktør.

Du har lyst til at arbejde med unge elever og synes, det er spændende at udfordre dem både på de faglige og personlige områder. Det er vigtigt, at du er opmærksom på elevernes faglige mål og har fokus på en struktureret organisering af deres opgaver i hverdagen.