Jobannonce: Social- og sundhedshjælperelever til start november 2020

Solrød Kommune

Social- og sundhedshjælperelever til start november 2020

Brænder du for at hjælpe andre mennesker og vil du hjælpe Solrøds borgere med at bevare deres livskvalitet og leve et meningsfuldt liv?

Så har du nu mulighed for at udfordre dig selv og uddanne dig til social- og sundhedshjælper. Du kan glæde dig til et udfordrende elevforløb, hvor vi har fokus på at skabe gode læringsmiljøer. Under hvert praktikforløb får du din egen praktikvejleder, som sammen med dig planlægger hvordan du når dine praktikmål ved ugentlige samtaler og planlagt fordybelsestid. Vi har også en elevcafe i Solrød Kommune, hvor du én gang ugentligt får mulighed for at mødes med andre elever og sammen fordybe jer i faglige emner.

Du tager en uddannelse, der kan bruges både på plejecentre og i hjemmeplejen og vi sørger for dine praktikpladser gennem hele din uddannelse.