Jobannonce: Deltidschauffører til Odense med egen bil

Just-Eat.dk ApS

Deltidschauffører til Odense med egen bil

Er du serviceminded og ansvarsfuld, og elsker du at køre bil? Just Eat søger friske og imødekommende chauffører, der har lyst til at udbringe mad for vores restauranter i egne private biler.

Som chauffør hos Just Eat repræsenterer du virksomheden i Odenses gader. Vi lægger således stor vægt på sikkerhed og hensynsfuld kørsel. Din opgave bliver at afhente mad og bringe den hjem til vores sultne brugere i hele Odense.

At være chauffør hos Just Eat er et fleksibelt og selvstændigt job med mulighed for at blive en del af et ungt og dynamisk team. Du har således mulighed for selv at forme jobbet til det du ønsker. Om der skal være hiphop- eller rockkoncert i bilen, er således helt op til dig.