Jobannonce: Social- og sundhedsassistent til Lions Park plejehjem

Hillerød Kommune

Social- og sundhedsassistent til Lions Park plejehjem

Attraktiv stilling på 32-35 timer ugentlig primært i dagvagt og 2 arbejdsweekender på 6 uger

En god medarbejder går på efterløn, så derfor søger vi en ny kollega, som gerne vil bidrage med faglig viden, godt humør og interesse for at skabe en god hverdag for både beboere og kolleger. Der er mulighed for uddannelse inden for f.eks. velfærdsteknologi eller praktikvejledning.

På Lions Park er der 30 plejeboliger og 90 seniorboliger. I seniorboligerne yder vi hjemmepleje og sygepleje til de borgere, som er visiteret til hjælp.

Du kommer til at udføre pleje- og sygeplejefaglige opgaver i tæt faglig sparring med dine kolleger og andre relevante samarbejdspartnere. Der kan tillige være enkelte opgaver i seniorboligerne.