Jobannonce: Kan du skabe retning for Sundhed og forebyggelse i Holbæk Kommune?

Holbæk Kommune

Kan du skabe retning for Sundhed og forebyggelse i Holbæk Kommune?

Til en nyoprettet stilling søger vi en leder af Sundhed og forebyggelse

Brænder du for at være med til at skabe et samlet sundheds- og forebyggelsesfokus i Holbæk Kommune? Brænder du for at arbejde med visioner og strategi, samtidig med at du spiller ledere og medarbejdere gode? Vil du være med til at samle både myndighed og udfører inden for sundhed og forebyggelse i Holbæk Kommune? Formår du at sætte retning og samle indsatser om det nære sundhedsvæsen, ny sundhedsreform og revidering af Holbæk Kommunes sundhedspolitik?

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver bl.a. at:

  • Skabe en fælles retning for sundhed og forebyggelse i Holbæk Kommune
  • Etablere et tæt samarbejde mellem myndighed og udfører
  • Udvikle det nære sundhedsvæsen i relation til kommende ny Sundhedslov og revidering af Holbæk Kommunes sundhedspolitik