Jobannonce: Lagerekspedient til Venslev

Davidsens Tømmerhandel A/S

Lagerekspedient til Venslev

Skibby

Vil du med på Davidsen-holdet?

Er du en dygtig og rutineret lagerekspedient med truckcertifikat?

Så kan det være, at det er lige netop dig, vi mangler til vores trælastlager i Venslev.

Jobbet er for dig, som trives i en stilling, hvor du indgår i et team med en flok dygtige og engagerede kolleger, der hver dag arbejder for at vores kunder modtager deres varer i rette tid og sætter en ære i at yde en god service til vores kunder.

Dine primære opgaver er at ekspedere kunder, pakke kundeordrer, hjælpe med vareopfyldning og andet forefaldende arbejde på lageret, så det altid fremstår pænt og præsentabelt.