Jobannonce: Matematik- og engelsklærer til indskoling/mellemtrin på Bjørnehøjskolen

Gribskov Kommune

Matematik- og engelsklærer til indskoling/mellemtrin på Bjørnehøjskolen

Helsinge

Er du matematik-fessor, god til at regne den ud og elsker du at undervise i matematik og engelsk, så er dig, vi skal bruge. Vi søger en matematik- og engelsklærer til indskoling/mellemtrin til kommende skoleår.

Bjørnehøjskolen ligger i landlige omgivelser i landsbyen Annisse Nord lidt udenfor Helsinge. Vi er en velfungerende to-tre-sporet folkeskole med cirka 510 elever fordelt på to afdelinger: blok AB (0.-6. klasse) og blok C (7.-9. klasse) med 50 pædagogiske medarbejdere. Ledelsesteamet består af skoleleder, viceskoleleder og FO-/indskolingsleder.

På Bjørnehøj ser vi gerne eleverne til alle tider - alle vegne - i klasserne, i fællesrum og kroge. Det er eleverne, der arbejder. Lærere og pædagoger motiverer, superviserer og udfordrer hinanden og eleverne til at udnytte alle deres styrker og potentialer.

Gribskov Kommune