Jobannonce: Stokholtbuen søger pædagog

Ballerup Kommune

Stokholtbuen søger pædagog

Er du vores nye kollega, der ligesom os, brænder for at gøre Stokholtbuen til Danmarks bedste tilbud til målgruppen?

Vi søger på vegne af vores tværfaglige sammensatte personalegruppe samt husets fantastiske og unikke borgere en nysgerrig og fagligt velfunderet pædagog, der har lyst til at komme med på rejsen til at blive Danmarks bedste helhedstilbud inden for vores målgruppe. Er det dig?

Du vil blive en del af et allerede tværfagligt hus, hvor alle arbejder ud fra vores definerede kerneopgave med fokus på, hvordan vi som ressourcepersoner fagligt og personligt kan bidrage til at understøtte den enkelte borgers liv.

”Vi understøtter den enkelte borgers ønsker for et godt, sundt og værdigt liv. Vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, ressourcer og netværk og finder de bedste løsninger sammen med borgeren”.