Jobannonce: Brænder du for at være med til at hjælpe unge videre i livet, så har du chancen nu

Kirkens Korshær

Brænder du for at være med til at hjælpe unge videre i livet, så har du chancen nu

Sønderborg

I Huset Alma søger vi en socialfaglig eller pædagogisk medarbejder til at indgå i sårbare unges liv, og som vil være med til at skabe et nyt fundament sammen med den unge med fokus på Housing First.

Huset Alma, er en boform under Servicelovens § 110. Målgruppen er unge hjemløse fra 18-35 år med ingen eller lettere misbrugsproblemer og med ønsket om forandring.

Målet for opholdet i Huset Alma er primært at afhjælpe hjemløshed gennem en kortlægning af baggrund og støttebehov, så den unges fremtidige boligmuligheder afklares. Arbejdet tager udgangspunkt i et relationsbåret samarbejde via inddragelse og dialog med den unge.