Jobannonce: Vi søger SSA eller lægesekretær til Lægehus Nord i Kolding – er det dig?

Lægehus Nord I/S

Vi søger SSA eller lægesekretær til Lægehus Nord i Kolding – er det dig?

Kolding

Vores DNA er, at vi konstant har fokus på at være et lægehus, hvor vi selv har lyst til at være patienter – og det har vi!

Vi vægter læring højt og tilbyder dig et super godt arbejdsmiljø i et af byens største lægehuse. Du vil blive en betydningsfuld del af en kultur med høj faglig kvalitet og god trivsel.

Du vil opleve en varieret og aktiv hverdag i et team af i alt 4 SSA/lægesekretærer i lægehuset. Dine opgaver vil være visitation af patienter i telefonen og ved skranken samt selvstændige konsultationer som blodprøvetagning, hjertediagram, urinprøver, suturfjernelse og øreskylning. Der vil desuden være sekretæropgaver af forskellig slags.