Jobannonce: Skolekonsulent for læremiddelproduktion

Grønlands Selvstyre

Skolekonsulent for læremiddelproduktion

Uddannelsesstyrelsens undervisningsmiddelforlag Ilinniusiorfik er i rivende udvikling med implementering af en ny forlagsstrategi, hvor der bl.a. er fokus på nye grundbogsmaterialer til folkeskolen og udvikling af digitale materialer samt nye arbejdsprocedurer. Arbejdet foregår i samarbejde med styrelsens øvrige skolekonsulenter og eksterne fagpersoner.

Derfor søger Uddannelsesstyrelsen en medarbejder, der både er nytænkende og struktureret med indsigt i moderne undervisningsmaterialer og gerne med kendskab til fagområderne naturfag og matematik.

Vores nye kollega kommer til at indgå i et team med forlagets øvrige skolekonsulenter og forventes at kunne styre projekter fra ide over manuskript til færdigt produkt både selvstændigt og som del af et team, herunder at sætte rammer for og give konstruktiv kritisk feedback til forfattere og illustratorer.

Grønlands Selvstyre