Jobannonce: Leder af Træning og Rehabilitering

Varde Kommune

Leder af Træning og Rehabilitering

Som leder for Træning og Rehabilitering, bliver du leder for en stor gruppe dygtige, veluddannede og engagerede medarbejdere, der har styr på det daglige arbejde.

Vi har brug for en leder, der er i stand til at skabe udvikling, har blik for det kommende og som er i stand til at implementere de nye tiltag, der er behov for på en involverende måde. Det er samtidig centralt, at den ny leder har øje for både kvalitet i indsatserne og for optimering af driften, samtidig med at trivsel og motivation blandt medarbejderne bevares.

Når medarbejderne taler om deres nye leder, beskriver de en faglig kompetent leder, som er nærværende, rummelig og lydhør, og som evner at være synlig både i og uden for organisationen. De ønsker sig en visionær og strategisk leder, der har fingeren på pulsen, som kan skabe ro på bagsmækken og som er positiv, jordnær og inspirerende.