Jobannonce: Fysik- og matematiklærer på Skolen på Grundtvigsvej

Frederiksberg Kommune

Fysik- og matematiklærer på Skolen på Grundtvigsvej

Vil du være fysik- og matematiklærer på en ny og spændende skole, hvor du kan være med til at indtage vores helt nye sciencemiljø og -lokaler samt sætte science på dagsordenen i udviklingen af skolens arbejde med Problem Baseret Læring?

Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg Kommunes nyeste folkeskole, søger en dygtig, engageret og faglig stærk fysik- og matematiklærer.

Vi er stærkt optagede af at udvikle vores praksis omkring projektbaseret læring, og er i gang med at skabe en struktur, hvor læring i dybden kan tænkes ind i en projektorienteret sammenhæng. Vi arbejder på at integrere sciencefagenes indhold og arbejdsformer i tværfaglige projektforløb med særligt fokus på det undersøgende, det problembaserede og innovation.