Jobannonce: Uddannelses- og udviklingskonsulent til Social og Sundhedsområdet til Center for Sundhed og Pleje

Frederikshavn Kommune

Uddannelses- og udviklingskonsulent til Social og Sundhedsområdet til Center for Sundhed og Pleje

Er du en struktureret tovholder, der er god til at skabe og opretholde relationer? Og har du mod på at bruge din viden og erfaring inden for social- og sundhedsområdet til at sikre den daglige drift og udvikling af elevområdet?

Som uddannelses- og udviklingskonsulent bliver du ansvarlig for at drive og udvikle elevområdet og har sammen med din kollega en bred berøringsflade med både ledere, praktikvejledere, elever, SOSU Nord og medarbejdere i hele organisationen.

Din primære arbejdsopgave består i at varetage den daglige drift af elevområdet herunder fordeling af praktikpladser, udarbejdelse af individuelle skole- og praktikplaner, samtaler med praktikstederne, udarbejdelse af kontrakter, refusionssøgning samt deltagelse i samarbejds- og netværksmøder med SOSU Nord og andre kommuner.