Jobannonce: Ippiarsuk søger teamkoordinator til Ippiarsuk Kammiut/job-nr. 23/20

Kommuneqarfik Sermersooq

Ippiarsuk søger teamkoordinator til Ippiarsuk Kammiut/job-nr. 23/20

Nuuk

Brænder du for at arbejde med ældre mennesker i tæt dialog med deres pårørende? Har du en sundhedsfaglig uddannelse? Og er du en energisk og positiv person, der evner at arbejde tværfagligt, så er stillingen som teamkoordinator ved Ippiarsuk måske noget for dig?

Du får det ledelsesmæssige ansvar for personalet i afdeling Kammiut. Du vil referere til souschef/leder på Ippiarsuk, og du vil indgå i et fælles ledelsesteam med lederne af køkkenet, teamkoordinatorerne, pedel m.m.

Et af de store indsatsområder er, at vi arbejder med en kontaktpersonordning, åben kommunikation, livshistorier, døgnplaner m.m. Vi ønsker nu, at tiltagene implementeres, så også de pårørende kan mærke en forskel og få en bedre oplevelse, når de kommer i huset.

Vi søger derfor en teamkoordinator der evner at motivere og udvikle personalet, til at være med til at udvikle nye måder at gøre tingene på.

Kommuneqarfik Sermersooq