Jobannonce: Skolen ved Søerne søger klasselærer til 3. årgang

Frederiksberg Kommune

Skolen ved Søerne søger klasselærer til 3. årgang

Vi søger en lærer til fastansættelse med stilling på 3. årgang i fagene dansk samt øvrige indskolings- og mellemtrinsfag – som f.eks. billedkunst, historie, kristendom og idræt.

Skolen har en lang tradition for at arbejde med fællesskaber. I indskolingen er forældre organiseret i trivselsgrupper, og der arbejdes meget med klassens fællesskab ud fra en inkluderende praksis og ud fra forståelsen af, at ’børn gør det godt, hvis de kan’. Vi vægter morgensang højt og har mange fælles aktiviteter, blandt andet en årlig forårsfestival og en årlig fælles projektuge, hvor skolen omdannes til en by. Vi har netop indviet vores nye skolegård, og arbejder i øjeblikket med udvikling af en pausekultur.