Jobannonce: Erfaren socialrådgiver til Børnehus Syd, Aabenraa

Odense Kommune

Erfaren socialrådgiver til Børnehus Syd, Aabenraa

Børnehus Syd har udvidet med en afdeling i Aabenraa, og vi er nu kommet så godt i gang, at vi pr. 1. marts 2020 opnormerer med en socialrådgiver i en fast stilling på fuld tid.

Så vil du være med til at højne indsatsen over for børn og unge, som har været udsat for vold eller seksuelle overgreb - så har du muligheden her.

Vi søger en erfaren socialrådgiver på fuld tid, som er stærk i sin socialfaglighed, som har flair for, lyst til og erfaring med at samarbejde tæt og som har lyst til at udvikle en høj faglighed indenfor overgrebsområdet. Du trives med at have ansvar for såvel de daglige driftsopgaver som udviklingsopgaver, ligesom du vil være med til at præge det tværfaglige og tværsektorielle arbejde, der er forankret i huset.