Jobannonce: Engparken søger sygeplejerske

Ikast-Brande Kommune

Engparken søger sygeplejerske

Engparken søger en sygeplejerske til en fast stilling pr. 01.02.2020 eller senest 01.03.2020. Stillingen er på 28 timer ugentlig i dagvagt uden weekendvagter.

Brænder du for at arbejde med ældre i et miljø, hvor vi vægter hjemmelighed, aktivitet og sundhed højt, har vi stillingen til dig.

På Engparken bor 45 ældre mennesker, og vi har et godt og tæt samarbejde med såvel pårørende som de 30-40 frivillige, der jævnligt kommer på Engparken, og som er med til at sprede liv og glæde for beboerne. Du vil opleve et stærkt fagligt samarbejde med sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, aktivitetsmedarbejdere og servicemedarbejdere.