Jobannonce: Engageret og faglig stærk pædagog

Frederiksberg Kommune

Engageret og faglig stærk pædagog

Børneambassaden har brug for en ildsjæl, der skal være med til at skabe nærvær, omsorg, tid og plads til både leg og læring. Sammen med gode kollegaer vil du arbejde målrettet på at skabe de bedste læringsmiljøer for børn.

Børneambassadens pædagogiske fokus i børnehaven er derfor at understøtte børnenes udvikling ved at sætte ord på deres følelser, handlinger og intentioner. Derudover guider vi børnene i deres leg ved at være nærværende og deltagende, hvor der er behov for det.

En af dine spidskompetencer skal derfor være at kunne udvise empati og forståelse for barnets perspektiv, samt at kunne følge barnets initiativer – verbalt og nonverbalt.