Jobannonce: Systemkonsulent

DXC Technology

Systemkonsulent

Valby eller Holbæk

Til vores Field Service & On-site Delivery team søger vi en systemkonsulent, der brænder for tekniske opgaver og rådgivning i forbindelse med installationer, opgraderinger og implementeringer af hardware- og softwareløsninger primært til detailhandelen. Stillingen er placeret i enten Valby eller Holbæk – alt efter hvor du bor.

Du bliver ansvarlig for at understøtte og rådgive vores kunder og sælgere i salgsfasen, herunder forberede, godkende og supportere pilotopsætning af kundens tekniske løsning inden for detailhandlen.

Den endelige installering hos kunden ligger hos vores eksterne partner, og den efterfølgende rådgivning og evaluering er en naturlig del af dine projekter og indgår i dit ansvarsområde, ligesom du indgår i den daglige drift i afdelingen.