Jobannonce: Studentermedhjælper til Sekretariatet i Center for Sundhed og Omsorg

Lyngby-Taarbæk Kommune

Studentermedhjælper til Sekretariatet i Center for Sundhed og Omsorg

Har du erfaring med at trække data fra forskellige systemer, og elsker du at nørde med Excel? Så er et spændende job som studentermedhjælper i Lyngby-Taarbæk Kommune måske noget for dig.

Vi tilbyder et job i et engageret miljø med mange forskellige opgaver, hvor du får mulighed for at bidrage til strategisk prioriterede projekter tæt på ledelsen og det politiske niveau. Vi forventer en arbejdstid på 15 timer om ugen.

I Center for Sundhed og Omsorg monitorerer vi på en række nøgletal. Nogle har vi monitoreret på i et par år, mens andre lige er udviklet og nu skal implementeres. Du vil stå for at tilvejebringe de data, der er brug for i den løbende monitorering.

Stillingen er tidsbegrænset til og med 31. august 2020.