Jobannonce: E-mail specialist søges til Danmarks største turismevirksomhed

NOVASOL A/S

E-mail specialist søges til Danmarks største turismevirksomhed

Virum

Du bliver en central person i en international virksomhed med fokus på digital vækst og udvikling NOVASOL

NOVASOL en af de førende virksomheder inden for ferieboligudlejning i Europa, og er dermed en stor aktør i rejsebranchen. Vi har mere end 50.000 feriehuse beliggende i 26 lande og vi leder altid efter nye lokationer. Nye markeder, nye produkter og nye ideer er nøglen til at fortsætte vores vækst og succes.

Som E-mail specialist bliver det dit ansvar at definere og eksekvere den overordnede e-mailstrategi for NOVASOL samt for at udvikle planer for at skabe aktivering, engagement, salg og fastholdelse af vores kunder via e-mail.

E-mail er et centralt og vigtigt strategisk marketing/salgsværktøj i NOVASOL og området har højeste prioritet. Du får fuld indflydelse på e-mail strategien, evt. valg af ny ESP, udvikling af kampagner samt budget og KPI’er.