Jobannonce: Praktikinstruktør til Teknologisk VidenCenter - datauddannelserne

Gem
Mercantec

Praktikinstruktør til Teknologisk VidenCenter - datauddannelserne

Skive

Er du en professionel praktiker, og kan du formidle din faglige stolthed inden for Data og IT?

Teknologisk VidenCenter søger en praktikinstruktør, som vil være med til at sikre, at vores IT-supporter og datateknikerelever får en uddannelse på et højt fagligt niveau med mulighed for at tilegne sig de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger.

Teknologisk VidenCenters praktikcenter har eget server- og netværksmiljø med gode muligheder for at arbejde med faglige problemstillinger og udfordringer. Eleverne i praktikcenteret løser en lang række opgaver for foreninger, organisationer og virksomheder, og eleverne oplever derfor en hverdag præget af meningsfyldt arbejde, hvor fællesskabet giver plads til den enkeltes udvikling.