Jobannonce: Packshot Fotograf

Gem
ONLY

Packshot Fotograf

Brande

Brænder du for at levere fotos af høj kvalitet, og kan du sikre det rigtige udtryk i ONLYs billedmateriale? Vi søger en fotograf til ONLY Marketing, som kan varetage den daglige produktion af packshots til ONLY og andre relevante medier.

Du bliver en del af et energisk, kreativt og inspirerende miljø, hvor vi i en travl hverdag løbende udvikler vores aktiviteter og dermed bidrager til optimering af forretningen.

Som fotograf hos ONLY Marketing arbejder du med den daglige produktion af de vigtige packshots i vores professionelle fotostudie i Brande. Packshots er en vigtig del af vores salgsmateriale, både i tryk og online, og du er med til at sikre såvel kvalitet som workflow. Din rolle omfatter alle aspekter af arbejdsgangen, bl.a.:

  • Lyslægning
  • Fotografering af packshots
  • Redigering
  • Klargøring af emner
  • Navngivning og distribution af færdigt billedmateriale