Jobannonce: Designer

Gem
PIECES

Designer

Aarhus

Er du en erfaren designer og drømmer du om at kunne bruge dine faglige og personlige kompetencer fuldt ud hver dag?

Har du lyst til at arbejde med det kreative udtryk, hvor der er plads til at lege med detaljer, farver og kvaliteter?

Vi søger lige nu en erfaren designer, som kan spotte de nyeste trends og tendenser og omsætte dem til kommercielle styles med fokus på PIECES´ design-DNA.

Som designer hos PIECES indgår du i et dedikeret og kreativt team, som stræber efter altid at være på forkant med de nyeste trends og tilbyde vores kunder de mest attraktive designs med et kommercielt twist. Du får ansvar for at designe og udvikle styles, og mulighed for at gå i dybden og holde fokus på at vælge de rigtige kvaliteter, shapes, trim, farver etc. Alt sammen med henblik på at skabe kommercielle produkter med udgangspunkt i de seneste trends og i tæt dialog med såvel salg som indkøb.