Jobannonce: Praktikanter til NCC, Byggeri & Råhus, Storkøbenhavn, Efterår 2019

NCC Danmark

Praktikanter til NCC, Byggeri & Råhus, Storkøbenhavn, Efterår 2019

Hellerup, Søborg og København

Er du ingeniør- eller konstruktørstuderende, og vil du have et udfordrende og udviklende praktikforløb, hvor du både assisterer dygtige produktionsledere og driver dine egne projekter?

I Byggeri & Råhus udfører vi større komplekse bygge- og anlægsprojekter inden for jord-, kloak-, beton- og montagearbejder, samt stål- og hovedentrepriser. Det er vores erfaring, at praktikforløbet vil give dig et solidt indblik i den spændende og udfordrende dagligdag på byggepladserne.

Her vil du opnå en bred forståelse indenfor betonbygværker og generel betonteknologi, samt tilegne dig en grundbasis indenfor projektledelse. Egenskaber som gør sig nyttige under færdiggørelsen af studiet.