Jobannonce: Plejecenter Solbakkens demensenhed søger social- og sundhedsassistent 28 timer ugentligt i nattevagt

Ringsted Kommune

Plejecenter Solbakkens demensenhed søger social- og sundhedsassistent 28 timer ugentligt i nattevagt

Solbakken er et moderne plejecenter, som ligger centralt i Ringsted. Centret består af 8 selvstændige huse, hvoraf de tre er skærmede enheder. Den ene af de skærmede enheder er højskærmet, hvilket betyder at vi modtager borgere med særlige kognitive vanskeligheder.

Solbakken rummer yderligere daghjemmet Oasen, som er et tilbud til hjemmeboende mennesker med demens. Vi arbejder aktivt med rehabilitering døgnet rundt samt triagering.

I demensenheden gør vi os umage for at skabe de bedst mulige rammer for beboerne. Det veksler meget, hvad der er det bedste, så vi arbejder i en meget foranderlig og kreativ hverdag. Vi har et tæt samarbejde med blandt andre distriktspsykiatrien for ældre og kommunens demenskonsulent.