Jobannonce: Mediekonsulent

Dansk Golf Union

Mediekonsulent

Brøndby

Vi søger en bredtfavnende og udadvendt kollega med en god sans for humor. Du skal være dedikeret golfspiller og dele vores passion for sporten. Vi søger en person med stor idérigdom, som ønsker at indgå i et kreativt miljø.

Dine opgaver vil være mangeartede og fælles for dem alle er, at de forudsætter, at du har let ved at kommunikere skriftligt og mundtligt, og at du besidder en dyb viden om golfsporten.

Du skal være vores vidensperson i forhold til sociale medier og videoproduktion samt have lyst til at se dig selv i rollen, som underviser overfor golfklubbernes nøglepersoner. Vi forventer også, at du har en del CMS-erfaring og har mod på at blive superbruger (vi bruger Drupal 7.0).