Jobannonce: International Graduate – Finance

Lidl Danmark K/S

International Graduate – Finance

Som International Graduate i Finance bliver du en del af Europas største dagligvarekæde, og du får hurtigt tildelt et stort personligt ansvar, hvor du får mulighed for at føre dine ambitioner ud i virkeligheden. Gennem vores 18-måneders graduateforløb får du forudsætningerne for at lykkes som projektleder i Lidl, og du bliver præsenteret for udfordringer, du skal være med til at løse fra første dag.

Ligesom dig har vi høje ambitioner, og vi ser dig derfor også på sigt i en lederrolle i Lidl.

Din arbejdsdag vil være præget af forskelligartede længere projekter inden for controlling-området, det regnskabsmæssige og finansielle område. Du vil lære at mestre de forskellige discipliner inden for det regnskabsmæssige område; herunder i afdelingerne for kreditorbogholderi, varebogholderi, finans og skatter/afgifter samt i business controlling; herunder varecontrolling, omkostningscontrolling og rapportering.