Jobannonce: Kommunikationsrådgiver

Novo Nordisk Fonden

Kommunikationsrådgiver

Har du en stærk faglig profil indenfor kommunikation og stakeholder relations? Har du let ved at arbejde både strategisk og operationelt inden for alle områder af kommunikationsfaget? Har du mod på at arbejde i en udviklingsvirksomhed, hvor du kan sætte et stort aftryk og hurtigt se resultaterne af din indsats? Så har vi en enestående jobmulighed til dig.

Vi søger i LIFE en erfaren ny kollega med pionerånd, der er engageret, kreativ og nytænkende, og som brænder for at gøre en forskel indenfor virkelighedsnær og eksperimenterende naturfagsundervisning i ordets bredeste forstand.

I LIFE arbejder vi på at skabe et fremragende læringslaboratorium for børn og unge i hele Danmark. Det sker i et tæt samarbejde med de naturfagsdidaktiske miljøer, undervisere og andre nøgleaktører, der arbejder for at styrke den naturvidenskabelige dannelse og uddannelse hos børn og unge.