Jobannonce: Salgsleder til Farmshop (Frugt & grønt)

Gem
Plantorama

Salgsleder til Farmshop (Frugt & grønt)

Kan du jonglere æbler og pærer i en travl hverdag, hvor den gode oplevelse er i centrum? Vi leder efter dig, som tør tage ansvaret for en spritny afdeling i Plantorama og sørge for, at kvaliteten altid er i top. Så er du måske den salgsleder, vi leder efter, til Farmshoppen i det nye Plantorama-center Egå, der åbner til marts 2019.

Som vores nye kollega får du ansvaret for, at Farmshoppen til enhver tid præsenterer et frisk udvalg af frugt og grønt, og er indbydende for vores gæster. Det er essentielt, at du har fokus på at skabe gode relationer, der varer ved. Du får en aktiv hverdag med fart på, når du:

  • Pakker varer ud og laver inspirerende oplæg
  • Sørger for, at varerne opbevares og behandles korrekt
  • Er på gulvet og rådgiver vores gæster

Vi lægger vægt på, at du udvikler dig hos os. Derfor dedikerer vi årligt 2% af den årlige lønsum til videreuddannelse, så du får ideelle muligheder for faglig og personlig udvikling.

Plantorama