Jobannonce: Underviser til energiteknologuddannelsen

Københavns Erhvervsakademi

Underviser til energiteknologuddannelsen

Vil du være en del af et stærkt fagligt team, som uddanner fremtidens energispecialister, så de får kernekompetencer inden for rådgivning, innovation og optimering af nye teknologier og kendte energiløsninger?

Som en del af underviserteamet er du med til at gennemføre og udvikle energiteknologuddannelsen. Du vil undervise ca. 1/3 af den samlede arbejdstid, og noget af undervisningen er projektorienteret. Du vil primært skulle undervise i fag omhandlende; industriprocesser, industriteknik, landbrugsteknik, forbrænding, ventilation og lignende.

Du har sikkert en videregående uddannelse som ingeniør, maskinmester, energiteknolog, VVS-installatør eller tilsvarende. Det er ikke et krav, at du tidligere har undervist, men du skal brænde for at dele din viden og erfaring både med de studerende i undervisningen og med dine kolleger. Derudover klæder vi dig på til undervisningsopgaven.