Jobannonce: Visionær og engageret leder til Ølstykke Bibliotek og borgerservice

Egedal Kommune

Visionær og engageret leder til Ølstykke Bibliotek og borgerservice

Bibliotekerne skal være et attraktivt tilbud til alle borgere – børn, unge såvel som voksne – også dem, der ikke traditionelt er brugere af biblioteket, mens Borgerservice decentralt skal understøtte borgerens muligheder for at anvende kommunens digitale værktøjer.

Du vil sammen med lederen af Smørum Bibliotek og lederen af borgerservice på Egedal Rådhus skulle bidrage til et fælles fagligt serviceniveau og en fælles faglig udvikling i jeres kerneydelser.

For at sikre høj faglighed og styrke kvaliteten af borgerserviceopgaverne er der 3 faglige områder, som alle ledere i afdelingen skal skabe sammenhæng imellem:

  • Borgerservice, der hvor borgerne er
  • Fleksible åbningstider for at skabe større nærhed i kommunens services
  • Formidling som en fælles kerneydelse

Du bliver personale- og faglig leder for 14 medarbejdere, som både er bibliotekarer og biblioteksassistenter samt borgervejledere.